Information om vores øltyper
Nu forhandler vi også fadøl fra Gourmet Bryggeriet. Med de nye special øl er der 5 typer øl at vælge imellem, alt sammen på fad.
Nedenfor har vi samlet lidt information om alle vores øl varianter. Læs mere om de spændende øl herunder.
Harboe's produkter
Harboe almindelig fadøl: Harboe almindelig pilsner er lys i farven, da der udelukkende er anvendt pilsnermalt til brygningen. Man oplever øllet`s gode krop og lette humlebitterhed i munden. I eftersmagen opleves det gode bid fra humlen.
Harboe classic fadøl: Classic har en anelse mere krop og humlebitterhed end almindelig Harboe pilsner, hvilket skyldes, at der er brugt flere malte og lidt mere humle. Harboe classic har en flot varm farve i glasset. I eftersmagen mærkes humlebitterheden og et let maltpræg.
Se Harboes produkter
|
|
|
|
Gourmetbryggriets produkter
Gourmet bryggeriet`s piney fadøl: Pineys gyldne, ravfarvede krop har en flot hvid skumkrone, som gemmer en fantastisk, harmonisk fylde fra den komplekse maltsammensætning. Overgæren og brugen af cascade- og amarillohumle gør, at øllen imponerer med ferskner, appelsin, hyldeblomst og karamel allerede i duften.
Gourmet bryggeriet`s witbier fadøl: WitBier er brygget med inspiration fra den belgiske witbier. WitBier er en overgæret hvedeøl med en uklar, hvidgul farve og et tykt, cremet skum. WitBier har en frisk duft af krydderi, særligt nelliker og kori- ander, og en dæmpet, syrlig tone af citrusfrugter. WitBier smager sødt og syrligt med en behagelig let, blød fylde. Den syrlige smag gør øllet meget forfriskende, og dette sammenholdt med den citrusagtige frugtighed gør øllet til en rigtig tørstslukker.
Gourmet bryggeriet`s bock2 fadøl: Bock2 var den anden af de to første øl, som GourmetBryggeriet lancerede på flaske i sensommeren 2005. Bock2 er en dyb granatrød øl med en imponerende fyldig råhvid skumkrone, der langsomt aftager til et tykt slør i glasset. Bock2 dufter fyldigt af mørke malte med rige toner af karamel og en gennemgående vinøs alkohol i baggrunden. Den har en god fyldig smag med overvægt af sødlig malt og karamel. Der fornemmes en diskret, balanceret bitterhed, som ikke trækker nogen nævneværdig efterbitterhed.
Se Gourmetbryggeriets produkter
|
|

|
Ølfabrikkens produkter
Ølfabrikken`s cream ale fadøl: Ølfabrikken Cream Ale er en karakterfuld tørstslukker med blid kulsyre og cremet mundfylde præget af en frisk humlearoma. Øllet er gyldent i glasset med en lille hvid skumkrone. Kulsyren er blid og i munden opleves øllet som cremet og middelfyldigt på grund af den lave kulsyre og de havregryn, der er tilsat under brygningen, og som er med til at give mundfylde. Friskheden kommer fra rigelige mængder amerikansk Amarillo humle og udmærker sig ved være særdeles aromatisk samtidig med, at den efterlader en fin, sprød bitterhed, der gør øllet frisk, men uden at bitterheden bliver hængende i munden. Humlen tilfører også noter af ananas, abrikos og hyldeblomst. Ølfabrikken var det første danske bryggeri til at introducere en cream ale i sortimentet. I dag er Ølfabrikken Cream Ale på Ratebeer.com bedømt til at være den 5. bedste cream ale i verden. Ølfabrikken Cream Ale kan nydes alene som forfriskning eller som ledsager til mad, hvor den lave alkoholprocent og øllets tørhed gør, at øllet er meget velegnet til sushi eller thairetter med chili, ingefær og lime.
Ølfabrikken`s pale ale fadøl: Ølfabrikken Pale Ale er en kraftigt humlet pale ale med lang eftersmag og brygget med en smule karamelmalt for perfekt balance. Allerede fra man åbner denne øl, til man får de første dråber på tungen, starter forventningerne, idet der fra øllet flyder en indbydende duft af amerikansk humle. Ølfabrikkens Pale Ale har kant i den forstand, at den tør vise karakter i form smag, duft, mørke malte og bitterhed. Den gyldne farve og det cremede skum får dog øllet til arte sig som en appetitlig og let drikkelig Pale Ale.
Se Ølfabrikkens produkter
|
|
|
 |
Vejledende forbrug af øl:
| Receptioner |
1 øl pr. person |
| Familiefest |
2-3 pr. person |
| Skolefest |
4 øl pr. person |
| Svendegilde/firmafest |
5-6 øl pr. person |